Esben Just gæster Jammerbugt 6. marts. Pressefoto
Det sker

Esben Just kommer forbi

MUSIK: Gæster Jammerbugt Kultur- og Erhvervscenter i Aabybro 6. marts

03. marts 2020 kl. 15:39

KOMMUNEN: Den populære musiker og entertainer Esben Just gæster 6. marts Jammerbugt Kultur- og Erhvervscenter i Aabybro, hvor han giver livekoncert kl. 20.

Koncerten er et led i en en omfattende soloturné med titlen ”The Second Coming”.

”The Second Coming” er fuld af livlig musik inspireret af New Orleans, og har et budskab om fred, taknemmelighed og kærlighed til alle. Et budskab, der kommer lige fra et hjerte, som er blevet repareret og genstartet, nemlig Esben Justs eget. ”The Second Coming” tager nemlig udgangspunkt i et sygdomsforløb, som nær havde kostet Esben Just livet i 2016.

Det er blevet til et personligt og tankevækkende show, hvor Esben Just stiller sig selv og publikum spørgsmål som: Er det muligt at være den man var før, samtidig med at man bliver klogere? Hvordan får vi mest ud af livet før døden? Og hvordan rejser man sig ved det træ man er faldet og undgår at kravle op i det igen? Har jeg overhovedet lært noget?

”The Second Coming” handler om meget mere end en “genkomst” eller “genopstandelse”.

Det handler nemlig i virkeligheden allermest om håb.

Og i Justs tilfælde er det håbet om, at han nu, en næstendøds-oplevelse rigere, kan lykkes med at gøre det rigtige. I hvert fald bare en gang imellem.

- Håbet er, at jeg griber chancen og er vågen og bevidst bare lige lidt længere tid end dagen i går. At jeg tillader og tror på, at det, der er nu, indeholder “livet før døden”, siger Esben Just, der glæder sig til at give koncert i Jammerbugt.

Spilleglæden og energien er intakt, og showet bliver en åndelig, musikalsk og underholdende rejse, hvor Esben Just vil fortælle om at få hjertet og livsrytmen genstartet - helt bogstaveligt.

Publikum vil blive klogere på alle de værdiskabende budskaber og opråb, der ligger i at blive tildelt en chance til. For de her ”nok en chance”-størrelser er noget, vi mennesker bliver tildelt igen og igen igennem livet.

Og der behøver heldigvis slet ikke at ligge så dramatiske hændelser bag dem, som i Esbens tilfælde.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu