Der er premiere 21. april.
Livet her

Tre års pause: Lattermuskler sættes igen i svingninger - to nyheder i populær revy

Lundergård Revyen vender vender tilbage

25. januar 2023 kl. 11:01

HJØRRING: Med Ja-hatten på.

Det er titlen på årets Lundergård Revy, der vender tilbage efter tre års corona-nedlukning i 2020, 2021, og 2022.

- Det har vi ventet på længe - og med stor spænding. Vi synes selv vi lavede en rigtig god revy i 2019 og fik da også meget ros for den. Så vi har været glædes os som små cirkusheste til igen at komme i manegen og vise hvad vi kan, siger Jens Lyngbøl fra bestyrelsen bag Lundergaard Revyen.

- I en tid hvor der er nok at bekymre sig om, så ser vi frem til et velfortjent frirum for de mange ting udeomkring der jo ellers nok kan bekymre os, tilføjer han.

Revyen kan glæde sig over, at der trods den lange pause fortsat er opbakning fra de mange sponsorer.

- Ikke nok med de bakker op om revyen igen i år, mange har også allerede reserveret billetter til en firmafest i Lundergaard Hallen – ja nogen sågar over 100 billetter. Det er en virkelig god start som vi sætter stor pris på, fortæller formanden.

Man er godt i gang med at skrive og indsamle tekster til årets revy, der har premiere fredag 21. april 2023.

Billetter kan købes fra og med onsdag den 1. marts 2023. Som noget nyt foregår billetsalget online igennem revyens hjemmeside. Er man ikke helt ”dus” med systemet eller gerne vil betale kontant, så vil der være fysisk billetsalg i Lundergaard Hallen tirsdag den 7. marts, tirsdag den 21. marts og tirsdag den 11. april. Alle tre tirsdage fra kl. 19 – 21.

Der er også en anden nyhed i år: Fredag den 21. april og lørdag den 22. april er der musik før og efter revyen af DJ Bent Kongerslev. 

- Rigtig mange i Hjørring kender Bent Kongerslev og hans gode musikstil. Det bliver hyggemusik så man også kan få en god snak med familie, venner og kolleger, men også mulighed for en svingom hvis man har lyst til det. I weekenden den 28. og 29. april er det mere traditionelle dansebands der er på programmet, nemlig Bitter Moon og No Good. Alle fredage og lørdage spiller musikken frem til kl. 01.00, oplyses det fra revyens side.

Annonceret indhold

Nyeste