Ronnie Schwartz er efter alt at dømme snart fortid i Vendsyssel FF.
Sport

Tidligere Superliga-topscorer er på vej væk fra Vendsyssel

Ronnie Schwartz er ikke med Vendsyssel FF på træningslejr, fordi han er på jagt efter en ny klub

25. januar 2023 kl. 14:36

VRÅ: Efter et års tid i Vendsyssel FF skal Ronnie Schwartz på jagt efter en ny klub.

Den tidligere Superliga-topscorer var ikke med, da vendelboerne tirsdag rejste til Tyrkiet på træningslejr, og det skyldes, at han næppe har nogen fremtid i klubben.

- Ronnie er ikke med på træningslejr, fordi han har fået fri til at afsøge andre muligheder, fortæller Søren Henriksen, der er sportschef i Vendsyssel FF.

Ronnie Schwartz har kontrakt med Vendsyssel FF frem til sommeren 2024, men i efteråret fik angriberen med en fortid i blandt andre AaB, Randers, Silkeborg, FC Midtjylland og Charlton kun meget sparsomt med spilletid, idet cheftræner Henrik Pedersen foretrak at spille med enten Wessam Abou Ali eller Lasse Steffensen på positionen som angriber.

Det blev til et par mål i pokalturneringen fra den 33-årige angriber, der har fået et par korte indhop i vinterens to første testkampe mod Viborg og Silkeborg. Nu skal han dog på jagt efter en ny arbejdsgiver.

Nordjyske har forgæves forsøgt at træffe Ronnie Schwartz for en kommentar.

Se også
Tidligere Superliga-topscorer vil kæmpe for sin plads i Vendsyssel
Annonceret indhold

Nyeste