Arkivfoto: Bente Poder
Mennesker

Lokal ildsjæl samler ind til kræftramt mor

04. april 2021 kl. 08:00

Kræftesyge Heidi fra Silkeborg får støtte og opbakning fra hele landet - også fra Vendsyssel. Birgit Hedegaard fra Lønstrup har nemlig lagt kræfter i at rejse penge til et behandlingsforløb i Tyskland.

- Jeg har valgt at gå ind i støttearbejdet omkring Heidis cancerbehandling i Tyskland. Jeg har kendt Heidi helt tilbage fra tiden, hvor Heidi læste sammen med min yngste datter Ann-Sophie. En skøn tid, hvor de to piger læste til eksamen her hos mig i Lønstrup.

- Der kører en landsindsamling godkendt af Indsamlingsnævnet i perioden 1. maj 2020 til den 30. april 2021. Og der er oprettet en hjemmeside ”Kæmp for Heidi” med 2050 personer, der sponsorerer og følger Heidis kamp for livet.

- Alle kan gå ind på Facebook og følge med i indsamlingen og læse Heidis opslag blandt andet fra opholdene i Tyskland.

Der er indsamlet cirka 840.000 kroner.

- Dette er et meget flot resultat, men nu kniber det lidt, idet der gerne skulle indsamles 160.000 kroner mere inden den 30. april. Status på indsamlingen var 19. marts 448.919 kroner, og målet er 600.000 inden udgangen af april, fortæller Birgit Hedegaard.

Heidis mor - Margit Møller - fortæller her om Heidi og hendes cancerforløb:

Heidi er 46 år og bor i Silkeborg sammen med sin mand og to drenge på 11 og 14 år. Hun ønsker at kunne fortsætte sit liv sammen med sin familie længst muligt. Heidi har et kæmpe netværk og er et menneske, som man ikke glemmer. På trods af sygdommen er Heidi altid positiv og kommer med gode og interessante meldinger på hjemmesiden ”Kæmp for Heidi”. Hun er en stor ”fighter” og giver ikke op.

- Hun har haft et ophold på hospice, men til stor forundring for læger og sundhedspersonale fik hun kæmpet sig videre og rejste så til Tyskland til behandling, oplyser Margit Møller.

Heidis sygdomsforløb startede for syv år siden, da hun fik konstateret brystkræft, fik fjernet begge bryster og gennemgik de obligatoriske kemo- og stråleforløb. Hun blev efterfølgende erklæret rask, men ultimo 2018 havde brystkræften bredt sig til bughulen og skelettet. Lægerne vurderede, at de ikke kunne helbrede hende og tilbød livsforlængende kemobehandling.

- Heidi er uddannet fysiotererapeut, og har erhvervet sig en omfattende viden om cancer og alternative muligheder - også i udlandet, lyder det fra Margit Møller.

Heidi har været i regionalt kemobehandling i Frankfurt og har været indlagt på privatklinik i Bad Mergentheim, hvor hun også fremadrettet skal være tilknytte og lejlighedsvis indlagt. Heidi har stadig kontakt med det danske sygehusvæsen, hvor hun løbende får taget blodprøver og bliver scannet.

- Hendes behandlinger i Tyskland giver rigtig gode resultater, og det er livsvigtigt for Heidi, at behandlingerne i Tyskland kan fortsætte behandlingerne i Tyskland, siger Margit Møller, og hun tilføjer, at alle støttebeløb tæller - små som store.

Tilskud bedes indsat via bankoverførsel til den ansvarlige for indsamlingen og indsamlingsnævnet: Camilla Moesgaard, Hellerup: Reg. nr. 7632 konto 0001010175 ”Kæmp for Heidi”

Mobilpay er også muligt på - 4276 9077 ”Kæmp for Heidi” Maja Nedergaard Nielsen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu