Arkivfoto: Torben Hansen
Det sker

Velgørende gåtur: Tag med på hekse-vandring på Rubjerg Knude med Murer-Kjeld

Naturvejleder Jakob Kofoed og Murer-Kjeld guider deltagerne på turen

06. juni 2021 kl. 11:45

7. juli er der heksevandring på Rubjerg Knude med naturvejleder Jakob Kofoed og Murer-Kjeld. Turen er arrangeret til fordel for ”heksekvinderne” i Ghana af foreningen FruHansensPlan.

Foreningen støtter blandt andet ældre kvinder, som bliver anklaget for hekseri i Ghana.

I de nordlige fattige egne trives overtroen, og det har sommetider grusomme konsekvenser for de kvinder, som bliver anklaget.

- Denne vinter blev en 90-årig kvinde lynched i fuld offentlighed, og i sidste måned undslap en ældre kvinde med nød og næppe med livet i behold, efter der var blevet sat ild til hendes hus. Hvis en anklaget kvinde tilstår, at hun er en heks, kan hun redde livet. Hun bliver så jaget ud af landsbyen og kan søge tilflugt i en ”hekselejr”, som der findes en del af det nordlige Ghana, oplyser arrangørerne fra FruHansensPlan

- Her lever kvinderne under ”beskyttelse” af en fetich-præst, som kan tage de ”onde kræfter” fra dem, og de er derfor bliver uskadelige. De kan tage arbejde hos egnes bønder eller på de lokale markeder, men da mange af kvinderne er meget gamle og skrøbelige, er det uhyre vanskeligt for dem at tjene til det daglige brød. De lever derfor under meget kummelige forhold, og må også leve med traumerne og eventuelle skader efter forfølgelsen - samt med savnet af deres familie.

FruHansensPlan støtter i en hekselejr ved landsbyen Kpatinga. Her lever omkring 70 kvinder. Så vidt muligt sørger FruHansensPlan for, at kvinderne får et større lager af ris og andre fornødenheder fire gange om året, og foreningen har også etableret et lille hønseri til kvinderne, hvor de kan have lidt forretning og ved salg af kyllinger og æg. FruHansenPlan har også sørget for alle kvinderne har fået en sygeforsikring og dermed mulighed for lægehjælp ved sygdom.

Det næste projekt for at støtte kvinderne, er at etablere en lille gedefarm til dem. For at rejse penge til dette initiativ inviterer FruhansenPlan derfor på ”heksevandring” på Rubjerg Knude mandage den 7. juni klokken 19.

Naturvejleder Jakob Kofoed vil være guide på turen og fortælle om det særegne landskab og knudens historie. Vandreturen kommer naturligvis forbi det ikoniske fyrtårn, og her vil murermester kjeld Pedersen tage over og fortælle om processen med at sætte fyrtårnet på ”rulleskøjter” og flytte det længere ind i klitten i efteråret 2019.

Arrangementet starter og slutter på parkeringspladsen ved fyret - og efter endt vandretur er foreningen vært ved en kop kaffe og hjemmebagt kringle. Det koster 100 kroner at deltage og grundet covid-19 restriktioner er tilmelding påkrævet til Birgit Hedegård på telefon 61 77 81 88

Alle er velkomme.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu