Arkivfoto: Hans Ravn
Det sker

Skal corona-formen have baghjul: Her er de klar til at tage imod nye løbere

26. marts 2021 kl. 05:50

Med en delvis åbning for idræt udendørs er LIUF-Løb igen klar til at tage imod nye løbere.

Med konceptet ”Løbestart” er der mulighed for at komme i gang med løb som motions-form.

- Så har du lidt svært ved at få omsat de gode intentioner om at komme i gang med løb, er der hjælp at hente i LIUF Løb, lyder det.

LIUF Løb er klar med to løbestarts-træningsprogramer, som har det mål, at man i løbet af 10 uger, kan træne sig op til at kunne løbe 6 eller 10 km.

Kan du som udgangspunkt løbe 2 km, med små gå pauser, kan dit mål være 6 km.

Kan du som udgangspunkt løbe 4 km, med små gå pauser, kan dit mål være 10 km.

Træningen tager udgangspunkt i et program med 2 ugentlige løbeture med stigende længde og intensitet, som bliver suppleret med små interval træninger.

Til hvert hold er der tilknyttet rutinerede trænere, som følger holdene.

Trænings-tiderne er planlagt til søndag Kl 10.00 og onsdag Kl 18.30.

Første træning er søndag 28 Marts, Kl 10.00 fra Lundergårdhallen, hvor man starter med en lille afklarende prøvetræning.

Udover Løbestart har LIUF-Løb også andre løbehold.

- Så hvis du allerede er motionsløber, men savner nogle at løbe med, er du velkommen til at møde op ved Lundergårdhallen søndag eller onsdag. Der er også et hold til dig. LIUF Løb er et forenings baseret løbefællesskab, som har løbe hold til alle motionsløbere. Klubbens værdi ord er Social – Seriøs – Sjov, og fælles skabet betyder at det altid er nemmere at komme ud at løbe en tur, når man ved at der er andre som også står klar, hedder det endvidere.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu