Førerhunden Cody og Preben Christensen.
Mennesker

”Hunde-Preben” har trænet 200 førerhunde

05. november 2020 kl. 10:36

HIRTSHALS: Preben Christensen, Hirtshals, er bedre kendt som Hunde-Preben. Sammen med Fru Dorthe havde han Hirtshals Hundepension på Ringvejen i Hirtshals i næsten en halv menneskealder. Men Preben kan også andet: Gennem de seneste årtier er han blevet et kendt ansigt i bybilledet, når han er ude for at træne nye førerhunde for Dansk Blindesamfund.

Netop i disse dage tilbyder Dansk Blindesamfund en kalender til mange husstande i Danmark.

- Denne førerhundekalender er med til, at vi her i Danmark kan lave førerhunde til alle de blinde og svagtseende i landet, siger Preben Christensen.

Preben Christensen har arbejdet med at træne førerhunde i 41 år, og det er næsten blevet til 200 hunde.

Fra Dansk Blindesamfunds side oplyses det i øvrigt, at man mangler familier, som kunne tænke sig at prøve at passe en hvalp for dem. Hvis det skulle have interesse så kan man læse mere på organisationens hjemmeside eller kontakte Preben Christensen.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu