Event- og aktivitetschef Rikke Ejsenhardt fra Hjørring Handel er klar med årets julekalender. Køber man kalenderen, er der chance for at vinde store præmier.
Shopping

Åben lågerne - vind præmier for 160.000 kroner

Hjørring Handel har sendt årets julekalender på gaden

06. november 2020 kl. 11:30

HJØRRING: Hjørring Handel har sendt Julekalenderen 2020 i handlen - og kalenderen gemmer på store gevinster til byens butikker. Samlet er der præmier for 160.000 kroner. Kalenderen er nu til salg i en stribe af byens butikker og hos tre lokale foreninger.

- Jeg er så stolt over og glad for, at vi igen har lavet julekalenderen. Den er et bevis på vores stærke sammenhold, smiler event- og aktivitetschef Rikke Ejsenhardt fra Hjørring Handel.

- En lang række af medlemmerne har givet en virkelig fed præmie til minimum 5000 kroner samt fem ekstra præmier. Vi kan kun lave sådan nogle fede tiltag, når vi vil hinanden og i fællesskab arbejde på at styrke byen, tilføjer Rikke Ejsenhardt.

Det er andet år Hjørring Handel laver egen kalender. Og i år er der præmier for samlet 160.000 kroner.

- Der er en stor præmie hver dag på minimum 5000 kroner. Og så er der fem ekstra lodtrækninger, når man afleverer sin låge i butikken.

- Der hvor chokoladen plejer at være, er der noget andet sødt, tilføjer Rikke Ejsenhardt. - Den gemme måske på 20 procents rabat i butikken, en varm leverpostej eller andet godt.

Kalenderen koster 100 kroner, og med køb af kalenderen får man vinderchancer og støtter flere gode formål. Overskuddet af julekalenderen gives nemlig tilbage til byen i form af events og udsmykning i byen.

Køber man julekalenderen af Børns Voksenvenner, Hjørring Futsal eller Hjørring Tennisklub, støtter man dem, da de får del af overskuddet.

Der er trykt 2000 kalendere, og den kan købes her: Kop & Kande, Zjoos, House&Jeff, Louis Nielsen, Meny, A-Z Hjørring, Føtex, Spar Nord, Nordea, Hjørring Futsal, Hjørring Tennisklub og Børns Voksenvenner.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu