Det sker

Se billederne: Børn var vilde med at lære om sund mand på Fiskefestival

08. august 2022 kl. 15:30

Eventchefen fra Oceanariet Ole Kjærsgaard Nielsen havde allieret sig med Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole for på den måde at lære om fiskeretter og grøntsager.

Der var mange i skibet, og børnene var ivrige efter at lære noget om god ernæring.

- Det er vigtigt, at børn og forældre for noget mere viden om alle de gode fisk der findes i Nordsøen, derfor har vi sammen med fiskere og kokke lavet mange forslag til en god sammensætning af fisk og grøntsager i den daglige kost, og så kan det jo ikke blive mere sund og nærende, siger Ole Kjærsgaard Nielsen fra Oceanariet i Hirtshals.

Børnene fik sammen med deres forældre lov til at lave mad helt fra bunden af. De arbejdede med grøntsager fra Orkide Gaarden i Tornby og fisk fra de lokale fiskere, som stod og skar nogle gode filere af rødspætter, kulmule, havtasker og havkatte.

Børnene var meget interesseret i alle råvarerne og gik til stålet med morter og knive under kyndig vejledning af forældrene, som kom fra både Danmark, Schweiz, Sverige, Holland, Tyskland og Norge.

Annonceret indhold

Nyeste