Arkivfoto: Henrik Bo
Det sker

Over 2 i promille: Tre spritbilister tog bilen hjem fra Sindal Marked

En af de tre snuppede spritbilister blæste alkometret op på over 2

27. maj 2022 kl. 06:32

SINDAL: Politiet tog tre borgere med på stationen til en blodprøve, efter de blev taget med for meget alkohol i blodet, mens de sad bag rattet natten til fredag.

De kom alle sandsynligvis fra Sindal Marked.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

En ung mand fra lokalområdet blev stoppet af politiet og blæste alkometret over 2. Man må ikke køre bil, hvis din promille er over 0,5.

- Det er selvfølgelig kun en indikator, så det er blodprøven, der er afgørende, siger vagtchefen.

Det var en anden borger, der kørte bag den unge mand, som anmeldte spritbilisten.

De unge spritbilist kan formentlig se frem til en bøde.

Foruden de tre spritbilister har det været en stille nat for politiet på Sindal Marked. Der har været få anmeldelser om spektakel, men det har ikke udviklet sig yderligere.

- Der har været optræk til lidt, men det er gået i sig selv igen ved vores tilstedeværelse. Der har ikke været de helt store ting, siger Thomas Ottesen.

Sindal Marked løber af stablen indtil søndag, og vagtchefen fortæller, at de vil være synlige og tilstede resten af weekenden.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu