Sådan laver vi syns-test i Afrika, der er jo ikke elektricitet, så vi bruger alle de glas, vi har i kassen med forskellige styrker for at udmåle afrikanernes behov i styrke på de mange briller, der bliver doneret.
Det sker

1500 briller i kufferten: Ægtepar tager til Senegal for at hjælpe

11. januar 2023 kl. 19:05

Birgit og Flemming Jensen fra Hirtshals rejser til Senegal i Afrika. Med sig har ægteparret fra Kaj Jensen Optik 1500 par briller til de fattigste. Det er foreningen Syn For Sagen, der hjælper til med indsamlingen af de mange briller.

- Vi betaler selv rejse og de 10 dages ophold på Senegals sletter, og det koster os cirka 35.000 kroner, men det er pengene værd, siger Birgit Jensen.

Sammen med Flemming er hun nu klar til den fjerde Afrikatur, hvor de har briller med.

- Vi har tidligere været i Ghana, Uganda og Zambia med briller til de allerfattigste i disse lande, siger ægteparret, som nu tager rejse nummer fire til Senegal for egen regning. 

- Vi har efterhånden brugt et godt stykke over 100.000 kroner af vores private midler på rejse og ophold i Afrika for at dele gratis briller ud til dem, der virkelig mangler briller og ikke selv har råd til at købe nogen.

Her er der en heldig mor, der har fået nye briller af Birgit og Flemming på turen til Afrika. - Det er den glæde, vi oplever fra dem, der får nye briller, der gør, at turen er det hele værd for os, siger parret.

Vaccineret og sikkerhedsguide

Senegal er et land med store sletter, hvor der er rovdyr. Parret ved, at de skal passe på - i særdeleshed er slanger meget giftige og farlige. 

- Vi har en chauffør, som også skal være sikkerhedsguide for os på turen, og vi er vaccineret mod et utal af sygdomme. Vi medbringer malaria piller i massevis, fortæller Birgit og Flemming.

- Der, hvor vi skal bo i Senegal, skal vi selv pumpe vand op af brønden, og skal vi vaskes i hovedet, sker det med købevand i flasker. Vi forsøger også at holde varmen ud, for der er selvfølgelig ingen aircondition på stedet.

Her er det Lis Søndergaard og Lone Nielsen, der er ansat hos Kaj Jensen Optik, som pakker briller til Afrika.
Annonceret indhold

Nyeste