Gundestrupgaard er solgt til Vesthimmerlands Kommune, der vil bruge stedet til erhvervsservice, blandt andet erhvervsrådet Væksthimmerland Aalestrup.
Livet her

Udvikling: Gård gør klar til nyt liv

13. januar 2023 kl. 16:01

AARS/SJØRUP: Efter mere end 300 år som landbrug begynder Gundestrupgaard en ny tilværelse. Og fremtiden begynder på sin vis i næste uge. 

Gården på Roldvej og den tilliggende jord en kilometer øst for Aars er købt af Vesthimmerlands Kommune for ni millioner kroner, og de næste måneder skal den forvandles til en helt ny indgang til til erhvervslivet. 

Nyt erhvervsråd

Mandag er der visionsseminar på stedet for nogle af de aktører, der ser en fremtid i bygningerne på Roldvej. 

Den første rigtige opgave bliver dog, når der mandag den 13. februar bliver holdt stiftende generalforsamling for et nyt erhvervsråd, der dækker hele kommunen.

Her går Vesthimmerland nu væk fra de erhvervsråd, der har været centreret omkring de fire stamkommuner, ganske som naboerne gør det på den anden side af kommunegrænserne. 

Nabo til erhvervspark

Blandt andet flytter erhvervskontoret Væksthimmerland og turismesamarbejdet Destination Himmerland herud fra deres lejede lokaler i henholdsvis Messecenter Vesthimmerland og erhvervslokaler på Løgstørvej.

De skal suppleres med kommunens udviklingsafdeling, Center for Kompentenceudvikling samt afdelingen for byggesagsbehandling. Og formentlig lokaler, der kan lejes af iværksættere.

Som nabo får man kommunens nyeste - og foreløbig eneste private - erhvervspark, så der opstår  nye muligheder for synergier på tværs af traditionelle faggrænser. 

Annonceret indhold

Nyeste