Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Sport

Hobro må snart vinke farvel til profil - skifter til superligaklub

Amerikaneren Christian Cappis rykker til Brøndby til sommer

07. februar 2021 kl. 19:36

FODBOLD: Hobro IK får kun fornøjelse af midtbaneprofilen Christian Cappis i godt fire måneder mere.

1. divisionsklubben har indgået en forhåndsaftale om et salg af den 21-årige amerikaner til Brøndby IF til sommer. Dermed forlader han nordjyderne ét år før kontraktudløb.

Handlen kan ifølge Hobro IK ende som den største i klubbens historie og dermed overgå salget af Mads Hvilsom til Eintracht Braunschweig for 500.000 euro i 2015.

Christian Cappis kom til Hobro som blot 19-årig i 2019, hvor han i første omgang spillede på en amatørkontrakt.

- Det var tydeligt, at Christian havde et kæmpe uforløst potentiale. og dette var en af grundene til at vi ret hurtigt derefter tilknyttede ham på en professionel kontrakt. Gennem årene har han udviklet sit talent enormt meget, hvilket har gjort ham til en stamspiller for os, siger sportschef Jens Hammer Sørensen i en pressemeddelelse.

Der har i de seneste to transfervinduer været interesse for at købe Christian Cappis. Senest var SønderjyskE på banen med et tilbud, men det bliver altså i stedet Brøndby, der til sommer overtager amerikaneren.

Christian Cappis siger selv om det fremtidige skifte til Brøndby IF.

- Først vil jeg sige en stor tak til mine holdkammerater og til trænerteamet for altid at presse mig til at yde mit bedste. De seneste år i Hobro, har jeg lært utroligt meget, og jeg er vokset som person og spiller. Jeg glæder mig selvfølgelig til de nye muligheder og oplevelser efter sommerferien, men lige nu er mit fokus på at slutte denne sæson så stærkt som muligt i Hobro, lyder amerikanerens udtalelse.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu