Zander Bauer viser nogle Hoka-løbesko. Foto: Jesper Bøss
Shopping

Zander slår et slag for franske løbesko

Sport24-elev i Hobro krydrer fagprøve med forskellige konkurrencer, inden han efter sommerferien planlægger at læse videre til finansøkonom

27. april 2021 kl. 11:15

Zander Bauer er elev hos Sport24 i Hobro, hvor han bliver udlært til sommer.

Lige nu er han i gang med sin afsluttende fagprøve, hvor han i butikken sætter ekstra fokus på det nye specialmærke i butikken; Hoka.

- Hoka er et nyt mærke hos Sport24. Det er et fransk mærke, der så dagens lys i 2009, og som i begyndelsen udelukkende var tænkt som sko til trailløbere. I dag har de også lavet nogle fantastiske lette og behagelige sko til almindeligt løb, fortæller Zander.

- I forbindelse med min fagprøve laver jeg fra 29. april til 15. maj en særlig udstilling i butikken, og krydrer det med en del forskellige konkurrencer. Blandt andet kan alle, der køber Hoka-sko i den periode deltage i konkurrencen om at få pengene retur for sit køb.

Når Zander har afsluttet sin fagprøve og efterfølgende eksamen, er det planen, at han efter sommerferien vil begynde at læse til finansøkonom på erhvervsakademiet Dania i Hobro. Drømmen er at blive ejendomsmægler.

Vinduesudstillingen hos Sport24 er også prydet af Hoka-sko.  Foto: Jesper Bøss

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu