Nanna Stamer glæder sig... Først til en god julehandel - derefter til at flytte sin butik til gågaden i Hadsund.
Shopping

Populær Hadsund-butik har store planer

30. november 2022 kl. 12:09

For et lille års tid siden overtog Nanna Stamer dametøjsbutikken Butik Frys på Torvet 4 i Hadsund. Her har hun fået en god start, der betyder, at hun i starten af det nye år rykker til større lokaler i selve gågaden i Hadsund. Butik Frys flytter til Storegade 38, der tidligere husede blomsterbutikken ChaNoLa.

- Jeg har været på udkig efter nye lokaler i et stykke tid. Jeg ville gerne have en større butik i ét plan og meget gerne på selve Storegade, hvor der er et større kundeflow end på min nuværende placering, fortæller Nanna Stamer.

- De lokaler har jeg nu fundet på Storegade 38, og jeg glæder mig vildt meget. Det bliver så godt.

- De større lokaler betyder også, at jeg får plads til nogle ekstra mærker på hylderne, så det kan kunderne godt glæde sig til, fortæller hun.

"De større lokaler betyder også, at jeg får plads til nogle ekstra mærker på hylderne, så det kan kunderne godt glæde sig til", fortæller Nanna Stamer.

Åbningsfest i vente

Flytningen betyder, at den 23. december bliver sidste åbningsdag på Torvet 4. Derefter holder Nanna lidt juleferie, inden hun begynder indretningen af den nye butik, hvor dørene slås op mandag den 9. januar 2023. 

På grund af de ekstra lukkedage bytter Butik Frys julegaver helt frem til den 14. januar.

- Jeg kommer også til at holde en åbningsfest med masser af spændende og gode tilbud, men her er detaljerne ikke helt på plads endnu. Så mere om det senere, siger Nanna Stamer.

I tillæg til den fysiske butik har Butik Frys også en omfattende webshop. 

Annonceret indhold

Nyeste