Dorthe Bundgaard og Mette Skødt Eriksen er klar med take-away-maling og andre varer ved bagdøren af butikken. Foto: Jesper Bøss
Shopping

Ny ret på take-away menuen

Farve- og gulvcenter tilbyder, at kunderne kan hente maling ved bagdøren

26. januar 2021 kl. 11:53
Dorthe Bundgaard og Mette Skødt Eriksen er klar med take-away-maling og andre varer ved bagdøren af butikken. Foto: Jesper Bøss Jesper Bøss
Rådgivningen kan ydes pr. telefon - og så kan man ellers hente varerne. Foto: Jesper Bøss Jesper Bøss

De fleste har prøvet at bestille burgere, pizzaer, smørrebrød og andre fristende lækkerier som take-away. Men nu er også maling, tapeter og gulvtæpper kommet på menuen.

I disse udfordrende tider for detailhandelen, hvor de fysiske butikker skal holde lukket på grund af de gældende corona-restriktioner, handler det om at tænke kreativt hos områdets butikker, og gribe de forskellige muligheder, der er for at holde lidt gang i butikken.

I sidste uge fortalte vi om Punkt1’s succes med ”Click & Collect”, og lidt i samme boldgade har Hobro Farve & Gulvcenter nu lanceret et koncept, hvor man kan blive rådgivet per telefon og så bestille både konkrete varer og inspiration som take-away. Her er maling særligt populært.

- I disse tider, hvor mange har lidt ekstra tid i hjemmet, er det populært at kaste sig over forskellige gør-det-selv-projekter, herunder at opfriske boligen med nye farver på væggene. Det kan vi tydeligt mærke, fortæller Dorthe Bundgaard fra Hobro Farve- & Gulvcenter på Smedevej.

- Derfor har vi lanceret et take-away-koncept, hvor folk kan ringe og få en grundig snak, hvorefter vi kan pakke maling og udstyr, og udlevere det hele corona-sikkert ved bagdøren. Man kan også ringe og bestille en pose med lidt inspiration og farvekort, så man kan blive inspireret og dermed være helt sikker, inden man vælger farve.

- Konceptet gælder i øvrigt ikke kun maling, men generelt alle vores produkter, herunder blandt andet også tæpper og tapeter, men det er selvfølgelig lidt mere vanskeligt at bestille som take-away, da man gerne vil se og føle produktet. Så det er klart maling, som vi sælger mest af lige nu, fortæller Dorthe Bundgaard, der generelt kan se tilbage på et travlt år både i forretningen, men også i malerfirmaet Bundgaard & Lykke.

- Det er selvfølgelig på en rigtig trist baggrund med corona, men det seneste år har den stået på alverdens hjemmeprojekter for mange, så vi har haft et meget travlt år. Det gælder både i butikken og hos vores malere og tæppe/gulvmontører, der aktuelt også fortsat kører ud.

- De er selvfølgelig iført ansigtsmasker og tager alle corona-forbehold, så arbejdet kan udføres på en helt tryg måde, slutter Dorthe Bundgaard.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu