Nanna Stamer knokler med at gøre den nye butik helt klar til åbningen på mandag den 9. januar.
Shopping

Nu slår Nanna dørene op til sin nye butik

06. januar 2023 kl. 18:01

Den 23. december havde dametøjsbutikken Butik Frys sidste åbningsdag på Torvet i Hadsund, og på mandag den 9. januar slår indehaver Nanna Stamer dørene op til butikken på en ny adresse, nemlig Storegade 38 i Hadsund. Hele åbningsugen byder på massevis af gode tilbud, der ledsages af velskænkede bobler og lidt snacks.

- Det føles efterhånden som en evighed siden, at jeg havde sidste åbningsdag i butikken på Torvet, så jeg glæder mig helt vildt til at åbne igen og vise kunderne min nye butik, lyder det fra Nanna Stamer, alt imens hun, sammen med sine medarbejdere, knokler for at gøre butikken helt klar til åbningen.

Et medarbejderteam, der udover Nanna, også tæller Monica, som også var et kendt ansigt i butikken på Torvet, og som noget nyt erhvervspraktikanten Sara, der skal være i butikken de næste syv måneder.

- Det er lidt en sjov historie. Sara hørte vores radiospot, og kontaktede mig efterfølgende om hun kunne komme i et praktikforløb. Vi fik lavet en aftale, og det bliver godt for både butikken og kunderne. Til åbningen har vi masser af nye og spændende forårsvarer på hylderne, også nogle helt nye mærker, som vi ikke har haft før. Vi har noget i stort set alle prisklasser, og man er altid velkommen til bare at kigge ind, også hvis man kun er nysgerrig og bare lige vil se butikken. Jeg glæder mig helt vildt, og håber at så mange som muligt kigger ind i åbningsugen, slutter Nanna Stamer.

I tillæg til den fysiske butik har Butik Frys også en omfattende webshop på: www.butikfrys.dk

Annonceret indhold

Nyeste