
Nu genåbner Jysk: Sådan fejres det
STØVRING: JYSK i Støvring har i mange år haft hjemme på Hobrovej, men på fredag den 27. januar åbner de en helt ny og moderne butik på Neptunvej 3 i Støvring.
- Hos JYSK har vi de seneste år lanceret et nyt, mere moderne og ensartet udtryk i alle vores butikker, og her var turen kommet til os i Støvring, der så samtidig har benyttet lejligheden til at rykke ind i helt nybyggede lokaler på Neptunvej, fortæller Rasmus Amdi Thybo Carlsen, der er Store Manager hos JYSK Støvring.
- Modsat butikken på Hobrovej får vi nu også en butik i ét plan, hvilket er en kæmpe fordel, blandt andet for mange af vores ældre kunder, der ikke længere skal døje med at tage trapperne. Men det er først og fremmest det nye og moderne udtryk, der bliver den helt store forskel i den nye butik.

- Det kan ses på mange måder, blandt andet med en mere indbydende og lækker spotbelysning, lyse trægulve og ikke mindst mange forskellige små rummiljøer, hvor man blandt andet kan se et eksempel på en komplet indretning af et soveværelse, en spisestue og en stue.
På åbningsdagen, fredag den 27. januar, slås dørene op klokken 9.00, men allerede fra klokken 8.00 vil der blive serveret kaffe og kage fra den lokale bager til de ventende kunder, der sikkert er troppet op i jagten på nogle af de helt særlige åbningstilbud. Der vil også være forskellige konkurrencer om præmier i løbet af dagen.

JYSK åbnede den første butik i Danmark i 1979 og har i dag 110 butikker i landet. På verdensplan har JYSK mere end 3200 butikker i 48 lande.