Nina Friis Petersen, indehaver af Friis Wood & Deli, med en af Figuero-vinene, der af mange ofte sammenlignes med den lidt mere kendte Pingus. Nu kan du snart smage Figuero-vine til Wine Makers Dinner på Færgekroen Hadsund. <i>Foto: Jesper Bøss</i>
Shopping

Nina forkæler smagsløg: Specialforretning har succes med events

16. september 2022 kl. 16:05

Specialforretning Friis Wood & Deli i Butikscenter Hadsund har stor succes med vin- og spiritussmagninger, hvor efteråret byder på en bred vifte af særlige smagsoplevelser.

- Ja, vi er for alvor kommet i gang med eventdelen efter corona, og det går over al forventning. Der er stor opbakning til arrangementerne og altid en fantastisk stemning, fortæller Nina Friis Petersen, indehaver af Friis Wood & Deli.

- For nylig havde vi en meget vellykket vinfestival, hvor vi præsenterede omkring 50 forskellige vine for et stort publikum ude på torvet foran butikken. Der var også både producenter og leverandører til stede, og det var en meget vellykket dag, fortæller hun.

Flot besøgt, da Friis Wood & Deli for nylig havde vinfestival med mere end 50 vine. <i>Privatfoto</i>

Særlig aften i vente

Også i den kommende tid er der masser af spændende tiltag på programmet for alle med kærlighed til velsmagende dråber i glasset. For alle livsnydere.

I slutningen af september er der whisky-smagning, i oktober er der rom-smagning, mens der i november er både en smagning med danske Stauning whisky og en portvins-festival. Og så toppes det hele lige med en Wine Makers Dinner midt i oktober.

- Wine Makers Dinner holder vi på Færgekroen Hadsund, hvor vi får besøg af selveste José María García, der står bag de meget anerkendte spanske Figuero-vine, der af mange ofte sammenlignes med den lidt mere kendte Pingus. De to vingårde er også geografisk meget tæt på hinanden.

- Til Wine Makers Dinner fortæller José os, hvilke vine han vil servere, hvorefter Tobias, kokken på Færgekroen, sammensætter en 4-retters menu, der passer til vinene.

- Det er altså vinen, der denne aften dikterer, hvad der kommer på tallerkenen, og ikke omvendt. Ofte finder man jo en vin, der passer til maden. Her skal vi finde mad, der passer til vinen, fortæller Nina Friis Petersen.

Lækre ting i glassene. <i>Privatfoto</i>
Annonceret indhold

Nyeste