Mette Hinrichsen viser et af de flotte smykker.
Shopping

Mettes egen smykkekollektion er blevet et kæmpe hit

30. januar 2023 kl. 19:00

Mette Hinrichsen, der, sammen med sin mand Kim, står i spidsen for guldsmedeforretningen Hinrichsen på Himmerlandsgade i Aars, har lanceret sin helt egen smykkeserie.

- Idéen opstod egentlig fordi, at der har været nogle forskellige populære smykkemærker, som vi i tidens løb ikke har kunnet få forhandlingen af i vores butik. Simpelthen fordi, at leverandørerne synes, at Aars er for lille. Så måtte vi jo selv tage affære, og lave nogle af de smykker, som vi synes, der manglede i vores sortiment, fortæller Mette Hinrichsen, der får hjælp til smykkerne – og markedsføringen af dem – af sin søster Pernille Kirketerp.

Et lille udpluk.

Smykkerne hedder ”Family - smykker med sjæl”. Mange af smykkerne er inspireret af Mette og Pernilles egne familiemedlemmer. Således er der smykker, der hedder Alice, Susanne, Mikkeline, Martine og naturligvis Mette og Pernille. Smykkerne er designet med udgangspunkt i personlighedstrækkende hos de enkelte personer.

- Noget af de unikke ved vores egne smykker er, at vi kan tage udgangspunkt i den enkelte kundes behov og ønsker. Hvis vi eksempelvis har et smykke, der måske ikke passer i længde eller størrelse til en kunde, så kan vi lave det, så det passer helt perfekt til den enkelte. Derfor har vi også lanceret en serie, der hedder ”Individual”, som er målrettet store piger, der måske ofte har svært ved at finde det helt rigtige smykke, fortæller Mette Hinrichsen, der har et smykkeværksted både i butikken og hjemme i privaten.

- Jeg elsker simpelthen at sidde og fordybe mig med at lave smykker. Det er min legeplads, hvor hobby og arbejde smelter sammen. Jeg brænder virkelig for det, og er derfor også ekstra stolt over den modtagelse, som smykkerne har fået hos kunderne.

Hinrichsen - guld, sølv, ure og optik - på Himmerlandsgade i Aars - drevet af familien Hinrichsen siden 1911.

- De er blevet meget populære, og særligt i december solgte de helt fantastisk. Vi har også haft dem med på en konfirmationsmesse, hvor de vakte stor begejstring.

- Min drøm er, at smykkerne på sigt også lander i andre butikker end vores egen. Det kan både være hos andre guldsmedeforretninger og i forskellige livsstilsbutikker.

Hinrichsen i Aars – med guld, sølv, ure og optik – er i øvrigt en helt særlig butik.

Ikke blot oser den af hygge og god stemning. Det er også landets ældste guldsmedeforretning i samme familie. Siden 1911 har familien Hinrichsen nemlig haft butikken – nu drevet af Mette og Kim Hinrichsen som fjerde generation – og nu med sin helt egen smykkekollektion på hylderne.

En flot kollektion, der meget passende hedder ”Family”.

Annonceret indhold

Nyeste