Her bliver der kreativ legeplads for voksne. Krims krams flytter ind i denne ejendom, Markedsgade 2 i Hobro.
Shopping

Legeplads for voksne flytter ind i gammelt hotel

17. november 2022 kl. 17:01

KREATIVITET: Krims Krams, som kalder sig "Hobros kreative legeplads", holder flyttedag efter to år på Banegårdsvej. 1. december 2022 slår Krims Krams dørene op til sine nye lokaler.

De ligger i Markedsgade 2 i Hobro. Lone Skov, som er daglig tovholder hos Krims Krams, glæder sig til at byde folk velkommen i de lejede lokaler. 

I den markante hjørneejendom, "Det Gamle Hotel du Nord anno 1875", har Krims Krams fået fine faciliteter. Lokalerne er nyrenoverede og velisolerede, fortæller Lone Skov. 

Hun fremhæver Vaks-teamet, et beskæftigelsesprojekt i Mariagerfjord Kommune, som har hjulpet Krims Krams med at flytte ting og sager fra Banegårdsvej til Markedsgade. 

Krims Krams giver husly til Hobro Kreative Forening, der arrangerer kurser og workshop. Desuden er der delebutik, hvor kreative og fingernemme folk sælger ud af glas, keramik, hæklerier, strik og meget andet. 

Om formiddagene er der samvær for borgere, der ellers ville sidde alene hjemme, og som får guld ud af at være sammen i et kreativt fællesskab, fortæller Lone Skov. 

Se også
15 ledige i stille protest - "Hvad skal vi så?"
Annonceret indhold

Nyeste