Charlotte Norre Larsen og Leo Nysum - og butikshunden Yoko - er vendt tilbage til Hadsund.
Shopping

Knoklede op til butiksåbning: Charlotte og Leo vender tilbage

02. marts 2023 kl. 17:01

HOBRO: Sidste efterår flyttede blomsterforretningen ChaNoLa fra Hadsund til Hobro. Nu er butikken tilbage i Hadsund, samtidig med at forretningen i Hobro lever i bedste velgående. 

Butikken i Hadsund havde første åbningsdag 1. marts.

- Allerede dengang vi forlod Hadsund for at flytte til Hobro, lovede vi jo, at vi ville vende tilbage, hvis de helt rigtige lokaler dukkede op. Det gjorde de så for nogle måneder siden, og siden har vi knoklet med at gøre dem klar til åbningen, fortæller Leo Nysum, der sammen med Charlotte Norre Larsen er duoen bag ChaNoLa.

Hos ChaNoLa vil du også kunne møde (fra venstre): Helle Winther, Hanne Staun Nielsen, Mette Stjernholm og Akira Juhl Skytte-Jørgensen.

Skifter mellem butikkerne

De rigtige lokaler er på Østergade 1, hvor Alexanders Blomster tidligere havde hjemme. Udover den store flotte butik med normale åbningstider rummer lokalerne også en stor selvbetjeningsafdeling, der har åbent 24 timer i døgnet.

- Selvom vi har fået en super modtagelse i Hobro, så er vi rigtig glade for, at vi nu igen har en butik i Hadsund, hvor vi har savnet vores mange trofaste kunder, fortæller Charlotte Norre Larsen.

På åbningsdagen blev der serveret en flot kage. Som der stod: "ChaNoLa version 2.0".

- Leo og jeg vil skiftes til at være i henholdsvis Hobro- og Hadsund-butikken, så der vil altid være én af os til stede i hver butik. Men ellers har vi jo også vores dygtige personale begge steder.

Første åbningsdag hos ChaNoLa i Hadsund blev markeret med kaffe og kage i butikken, mens der på lørdag den 4. marts holdes en egentlig reception med start klokken 14.00.

Massevis af blomster, planter og dekorationer i den store, flotte butik.
Annonceret indhold

Nyeste