Kenny Soldam er butikschef i Harald Nyborg Hobro.
Shopping

Hobro har taget godt imod Harald Nyborg

06. oktober 2022 kl. 12:00

HOBRO: Da butikschef Kenny Soldam slog dørene op til den spritnye Harald Nyborg i Hobro for lidt over en måned siden, var der allerede rigeligt med tilbudshungrende kunder at spore. På åbningsdagen var parkeringspladsen fyldt til randen, og kunderne stod i kø fra morgenstunden.

- Åbningen gik rigtig godt, fortæller Kenny Soldam.

Og siden da er det fortsat gået rigtig godt for butikken. Faktisk betegner butikschefen det som en succes, og fortæller, at personalet møder stor opbakning fra hobroenserne.

- Det er gået over al forventning. Vi har mange glade kunder, og møder store smil hver dag, siger han, og tilføjer:

- Vi har kunne mærke, at det var tiltrængt med en Harald Nyborg i byen, så folk ikke skal køre til Randers eller Aalborg.

Butikschefen oplyser, at det især er varer fra husholdnings- og rengøringsafdelingen, der bliver langet over disken.

Kenny Soldam har store forventninger frem mod jul og nytår, hvor det også bliver muligt, at købe fyrværkeri i butikken.

Annonceret indhold

Nyeste