Anders Drejer, butikschef hos Expert i Hobro. Foto: Jesper Bøss
Shopping

Expert Hobro lancerer en helt særlig garanti

01. maj 2022 kl. 07:15

Du har garanteret hørt om de aktuelle leveringsudfordringer i mange brancher. Her går elektronik ikke forbi. Men hos Expert synes de ikke, at kunderne skal lide under udfordringerne, og derfor lancerer de en ”Præcist som aftalt – eller endnu bedre garanti”.

- Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at sammenlignet med en del andre brancher, så har vi faktisk en rigtig fornuftig leverings- og lagersituation. Men det vil desværre ikke kunne undgås, at også vi indimellem vil blive ramt af forsinkede leverancer, fortæller Anders Drejer, butikschef hos Expert i Hobro.

Men det skal kunderne ikke lide under, understreger han. Butikken lever af glade og tilfredse kunder, og det er afgørende, at de fortsat skal kunne regne med, at en aftale er en aftale, og at der bliver leveret som aftalt. Derfor har Expert nu lanceret deres garanti.

- Garantien betyder, at har vi indgået en aftale med en kunde om levering af eksempelvis et nyt TV, som bliver forsinket, tilbyder vi kunden en bedre eller dyrere vare uden merpris eller et gavekort på 500 kroner til brug i butikken, mens man så venter på Tv’et, siger Anders Drejer.

Garantien gælder kun, hvis der er indgået en aftale om en levering, som butikken ikke kan holde. Garantien gælder ikke for produkter, der ikke findes på lager, og hvor butikken på forhånd ved, at de ikke kan levere. Tilbuddet gælder også kun nogle typer af varer og kun i en fysisk butik. Ikke ved handel på nettet.

- Men kom ind og snak med os om det, og hør om mulighederne, opfordrer Anders Drejer, der også nævner, at Expert i Hobro gerne hjælper kunderne med installation af det meget omtalte Mit-ID på telefonen.

- Hvis man oplever problemer med at installere Mit-ID, så hjælper vi meget gerne kunderne. Afhængig af, hvad udfordringerne er, så tager vi lidt for det, men det er ikke dyrt, siger Anders Drejer.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu