Shopping

Byggeri af ny Rema 1000 skrider frem - og en dato for åbning

16. juni 2022 kl. 15:09

Et nyt supermarked er ved at tage form i Hobro. På den gamle tømmerhandelgrund ud mod byens hovedfærdselsåre, Brogade, er der aktivitet af entreprenørmaskiner.

Det er discountkæden Rema 1000, som er i gang med at opføre et nyt, stort lavprissupermarked i byen.

- Det skrider supergodt frem, forsikrer Stephan Sørensen, udviklingsdirektør i Rema Etablering A/S.

Planen er, at Rema begynder at flytte ind i den nye butik og indrette den mandag 26. september 2022.

Døren åbnes for kunderne første gang torsdag 6. oktober 2022.

Dagligvarekædens nuværende butik på Mariagervej i Hobro er både for lille og har for dårlige parkeringsforhold. Her har Rema boet til leje siden 2006.

- Størrelsesmæssigt bliver den nye butik på 1200 kvm med 1000 kvm lager i kælderen - en optimal butik med parkering ude foran, fremhæver Stephan Sørensen.

Der bliver i alt 77 p-pladser, som kan benyttes gratis af kunder og andre.

Rema 1000s lokale købmand i Hobro vil føre butikken videre i god stil og vil helt sikkert få brug for mere personale i den nye butik, siger Stephan Sørensen.

Se også
Nyt supermarked banker på i Hobro - se video og billeder

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu