Overtal:1000 kvinder overtog havn i løb
Endnu en gang var der stor opbakning til stort motionsløb i Himmerland
HADSUND: Næsten 1100 kvinder indtog torsdag aften havneområdet i Hadsund, da det 12. Beauté Pacifique Kvindeløb i bogstaveligt talt løb af stablen.
Dermed kunne arrangørerne fra Beauté Pacifique, Ristorante davinci og Mariager Fjord Orienteringsklub glæde sig over, at det var ottende gang, at løbet havde mere end 1000 deltagere. Slå deltagerrekorden fra 2019 kunne det dog ikke; Det sidste store løb før corona havde nemlig hele 1500 navne til start.
Vejret var ellers som sat op til rekord: Højt solskin, rimeligt med varmegrader og kun lidt vind. Stævneledelsen donerede atter et stort beløb til en værdig lokalsag. Denne gang gik 10.000 kroner til organisationen ”Broen Mariagerfjord”.
De fem kilometer løb havde start og slut ved restaurant davinci. 228 løbere fik en sponsorgave. Årets største hold bar logo fra firmaet GMPack fra Hadsund med 34 løbere. De blev i tal dog skarpt forfulgt af revisorerne fra Beierholm , som mønstrede 32 deltagere.