Deltagere og mentorer til "Kvinder & Golf". Foto: Privat
Mennesker

Mariagerfjord Golfklub lokker kvinderne

08. maj 2022 kl. 06:45

Mariagerfjord Golfklub, smukt beliggende med en storslået udsigt over Mariager Fjord lidt vest for Hadsund, har startet et nyt og anderledes hold, der skal få endnu flere kvinder til at spille golf.

Holdet hedder slet og ret ”Kvinder & Golf”, og her var der introaften for nylig, hvor introduktionen til golfen blev krydret med lidt at spise og skøn rosévin i glasset.

Alle deltagerne blev udstyret med en flot trøje sponsoreret af Spar Nord, Hadsund og dertil en taske med meget af det nødvendige, når man bevæger sig ud i golfsporten. Alle de nye spillere får en mentor, som er en rutineret kvindegolfer fra Mariagerfjord Golfklub.

Introaftenen blev krydret med lækker mad og lidt rosévin i glasset. Foto: Privat

Hver torsdag i de kommende otte uger er der – i tillæg til selve golf-spillet - forskellige andre aktiviteter for kvinderne. Blandt andre kommer Andrea Enache og underviser i zumba, Malene Biegel kommer fra Biegels dansestudie og underviser i salsa, mens Mathilde Frank fra BeneFiT Hadsund kommer og fortæller om at styrke kroppen og forebygge skader.

Regelundervisning skal der selvfølgelig også til, men derudover er der stor fokus på det sociale netværk og hyggelige samvær – blandt andet også med en hyggeaften, der byder på tapas og grill.

- Vi glæder os til at følge de 20 tilmeldte kvinder de næste otte uger. Den første aften med masser af hygge og latter tyder godt for forløbet. Jeg håber, at mange af deltagerne får så godt et forløb, at de fortsætter med at spille golf bagefter, fortæller Inge Birkelund, der er teamleder for ”Kvinder & Golf” i Mariagerfjord Golfklub.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu