Datter og far - Amalie og Kim Juhl. Foto: Jan Vestergaard
Mennesker

Kim blev ”Årets Far”

I alt 23 fædre var med i opløbet om titlen i Hadsund

07. juni 2021 kl. 07:39

I starten af maj kårede Hadsund Handel ”Årets Mor”. I lørdags - på fars dag – var turen så kommet til kåringen af ”Årets Far”.

Hele 23 fædre var indstillet, så det var en stor opgave for Hadsund Handels aktivitetsudvalg at udvælge ”Årets Far”. Faktisk blev vinderen fundet med stemmetallene 4-3, så det var en meget tæt afgørelse.

”Årets Far” blev Kim Juhl, som var indstillet af sin datter Amalie Juhl på 16 år.

I sin indstilling skrev hun bl. a., at hendes far altid har et kæmpe overskud, knokler på arbejde fra tidlig morgen, altid kører hende og broderen til aktiviteter, laver god mad, altid er klar på en snak og generelt bare skaber trygge rammer omkring familielivet.

Kim Juhl blev begavet med et væld af gaver sponsoreret af Hadsund Handels medlemsbutikker, og det var en særdeles tilfreds ”Årets Far”, der efterfølgende kunne gå hjem fra Butikscenter Hadsund, der lagde lokale til overrækkelsen af gaverne.

Aktivitetsudvalget besluttede i øvrigt, at de fædre, der ikke vandt titlen, skulle have en lille ”trøstpræmie”, nemlig et Hadsund Kort til en værdi af 200 kr.

Der var en lille markering i Butikscenter Hadsund. Foto: Jan Vestergaard

Hadsund Handel ser nu frem til et par måneder, hvor aktiviteterne bliver mere, som vi kender dem, dvs. med underholdning og musik.

Man kan allerede nu se planerne for resten af året på hjemmesiden hadsundhandel.dk.

Kim Juhl blev begavet med et væld af gaver sponsoreret af Hadsund Handels medlemsbutikker. Foto: Jan Vestergaard

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu