Finn gik på pension og fik mere travlt end nogensinde
Jesper Bøss
Da sognepræst Finn Carpentier fyldte 65 år for ti år siden, besluttede han, at han ville gå på pension. Sådan er det imidlertid ikke blevet. Faktisk har de seneste ti år været de mest travle i hans arbejdsliv. Nu fylder han snart 75 år og vil – med ti års forsinkelse – gøre alvor af pensionsplanerne. Det håber han i hvert fald, og det samme gør hustruen Bente.
I 35 år - fra 1978 til 2013 - var Finn Carpentier sognepræst i Skelund/Visborg. På sin 65-års fødselsdag, søndag den 28. april 2013, havde han sin sidste gudstjeneste og gik på pension, troede han og familien.
Men Finn har et godt hjerte, og da han nogle måneder efter at være gået på pension var til en gudstjeneste i Solbjerg Kirke, hvor provsten tilfældigvis også var til stede, spurgte denne, om han var klar, hvis de en dag stod og manglede en vikar. Her svarede Finn selvfølgelig ja. Det kunne være hyggeligt med en lille tjans indimellem.
Kort før jul 2013 ringede telefonen. Kan du tage en gudstjeneste, eller rettere tre gudstjenester, den 24. december, lød spørgsmålet? Det var i Støvring sogn. Finn svarede selvfølgelig ja, og hermed var der åbnet op for sluserne.
Vikar i mere end 25 sogne
I sommeren 2014 blev det til et fuldtidsembede i Skibsted-Lyngby-Terndrup, hvor han siden har været ansat som vikar hele fem gange. Men hertil kommer – og hold nu fast – at Finn siden han gik på pension har været ansat som vikar i mere end 25 sogne. De fleste i Rebild provsti, men også fra Hadsund provsti har der været bud efter Finn. I øjeblikket er han ansat på fuld tid i følgende fem sogne: Lyngby/Terndrup/St. Brøndum/Siem og Torup.
- Det har været fantastisk spændende og utroligt givende, at få lov til at komme rundt i det østhimmerlandske og opleve de forskellige kirker og sogne og de engagerede menighedsråd med deres forskellige tilgang til opgaverne. Jeg nyder virkelig at være præst. Det er simpelthen bare mig.
- Jeg har også altid sat pris på at komme helt tæt på mennesker til livets store begivenheder og øjeblikke. Både de glædelige og de sorgfulde, og så er det altid noget særligt, at skrive en prædiken uanset anledning, og jeg starter altid med et blankt stykke papir. Trods mine utallige prædikerne har jeg aldrig bare genbrugt. Det kan man simpelthen ikke. Der er altid noget helt særligt ved enhver dag og enhver anledning, fortæller Finn Carpentier, der den 28. april altså fylder 75 år.
Løber ikke af pladsen
- Jeg har reelt haft mere travlt de sidste ti år end nogensinde før, så jo, nu er det tid til i første omgang at trappe kraftigt ned og derefter gå rigtigt på pension, og få tid til noget af alt det, som jeg de sidste mange år har været nødsaget til at sætte lidt i anden række, nemlig familien. At være præst er jo arbejde i weekender og på højtider, hvor familien ofte er samlet. Det glæder jeg mig til at blive endnu mere en del af, uden at skulle tage hensyn til mit arbejde, fortæller Finn Carpentier, der skynder sig at tilføje:
- Men bare rolig. Jeg løber ikke af pladsen fra den ene dag til den anden. Som en start kunne man måske reducere antallet af sogne, som hænger på mig, men det må vi snakke om. Jeg lader ikke nogen i stikken, men har dog besluttet, at jeg vil stoppe indenfor overskuelig tid.
En udmelding, der passer hustruen Bente Carpentier ganske godt. Hun gik nemlig på pension fra sit skolelærerjob på Terndrup Skole i 2012 med forventning om at Finn tilsluttede sig pensionisttilværelsen året efter.
- Sådan gik det ikke helt. Så nu må vi se om det går lidt bedre med pensionsplanerne her ti år senere, tilføjer Bente med et smil.
Finn Carpentiers 75-års fødselsdag markeres med en reception for inviterede i Terndrup kirke og sognegård fredag den 28. april. Der begyndes i kirken med gudstjeneste, hvor Finn selv prædiker. Efterfølgende er der spisning i stedets nye sognegård.
