Lonnie syer selv noget af tøj, hun sælger i MillesHeaven. Meget af detupcycler hun af forskellige stofrester, gamle dugeeller andet. Foto: Jesper Bøss
Mennesker

Lonnie sadlede om og fandt roen

15. december 2021 kl. 09:30
Lonnie syer selv noget af tøj, hun sælger i Milles Heaven. Meget af det upcycler hun af forskellige stofrester, gamle duge eller andet. Foto: Jesper Bøss
Lonnie er her i gang med at pakke en gave ind. Gavepapiret er 25 år gammelt. Det er også bæredygtigt, at bruge det. Foto: Jesper Bøss
Julehygge i Milles Heaven. Foto: Jesper Bøss

52-årige Lonnie Würtz Jensen er uddannet skrædder og har de meste af sit arbejdsliv været selvstændig i modebranchen. Som designer og skaber af et større tøjmærke, som udgiver af livsstilsmagasiner og bøger. Det hele med fart på, konstante deadlines, stress og uden at tænke specielt bæredygtigt. I dag har hun Milles Heaven - en lille, hyggelig butik på Storegade i Hadsund med fokus på bæredygtigt tøj og brugskunst.

- Det er aldrig for sent at blive klogere. Penge er ikke alt, og de gør dig ikke lykkeligere. Jeg havde en hektisk og stresset hverdag, og på et tidspunkt var vi oppe på 22 ansatte. Samtidig fik vi produceret det meste af vores tøj i østen. Det er ikke særligt bæredygtigt, ligesom forholdene for medarbejderne på tøjfabrikkerne mange steder er meget dårlige.

- Så jeg ville noget andet, og vi er simpelthen også nødt til at sadle om. Vi kan ikke bare fortsætte med at spille hasard med vores klima, fortæller Lonnie.

- Derfor stoppede jeg, og åbnede i stedet Milles Heaven her i Hadsund. Det er tre år siden. I baglokalet til butikken har jeg mine symaskiner stående, og jeg syer noget af tøjet selv. Meget af det upcycler jeg af forskellige stofrester, gamle duge eller andet.

- Det tøj, jeg køber, er alt sammen produceret i Europa, og næsten alt har de bedste certificeringer i verden. Det er simpelthen vigtigt for mig, og så gør det mindre, at jeg ikke bliver rig af at have butikken. Men jeg er gået fra at føle mig udbrændt til at være glad, og jeg nyder hver eneste dag i min butik, og det er rart at have samvittigheden med.

Julehyggen spreder sig

Uanset hvornår på året, du besøger Milles Heaven, er det på alle måder en hyggelig butik. Alligevel har hyggen fået et ekstra nøk opad her i december, ligesom gaveindpakningen er noget helt særligt.

- Jeg har fundet noget gavepapir, der er 25 år gammelt, så det oser af nostalgi, og så er det også bæredygtigt. Tænk på de enorme mængder af glitret gavepapir, der bliver smidt ud juleaften. Så her må vi også gerne tænke lidt bæredygtigt, slutter Lonnie Würtz Jensen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu