20 år med egen frisørsalon: En drøm gik i opfyldelse
Fredag 29. juli er det præcis 20 år siden, at Anne Wernberg-Møller etablerede sin salon Anne's Hårstudie i Bælum på Østre Skovvej 11.
- Det var en drøm, som gik i opfyldelse. Det er en beslutning, jeg har aldrig har fortrudt, selvom jeg dengang kun var 24 år gammel, siger Anne Wernberg-Møller og tilføjer:
- Det er en livsstil, og jeg elsker min salon og skønne kunder.
I løbet af de 20 år er der sket en del i Annes liv. Hun har fået piger, som i dag er 4 år, 8 år, 14 år og 16 år. De fire gange har salonen været lukket på grund af barsel.
- Men mine trofaste kunder er vendt tilbage hver gang, hvilket jeg er meget taknemmelig for, siger Anne Wernberg-Møller.
I anledning af jubilæet vil der være en masse gode tilbud, og der serveres noget godt til ganen.