Mette Frederiksen svarer på spørgsmål fra læserne ved Nordjyskes læserarrangement i Hobro fredag 12. november
Det sker

Statsministeren besøger Nordjyske - du kan komme med

Mette Frederiksen (S) lægger vejen forbi Det Nordjyske Mediehus’ redaktion i Hobro fredag 12. november

05. november 2021 kl. 06:00

Det er lykkedes for Det Nordjyske Mediehus at få en aftale i stand med landets statsminister Mette Frederiksen (S), så hun fredag 12. november gæster mediehusets nyåbnede lokalredaktion i Adelgade i Hobro.

Det sker, når hun fra klokken 16 og en time frem deltager i et læsermøde, hvor du også har mulighed for at komme med og stille dit spørgsmål til statsministeren.

Ordstyrer til læsermødet bliver Det Nordjyske Mediehus’ digitale debatredaktør, Johannes Jacobsen.

Har du lyst til at være med i lodtrækningen om en eller to pladser til læsermødet fredag 12. november, så send en mail til sporg@dnmh.dk, og oplys, om du ønsker en eller to pladser.

De heldige deltagere får direkte besked om deltagelse torsdag 11. november efter klokken 12.

Det bliver også muligt at følge læsermødet fra Hobro live på nordjyske.dk.

Har du allerede et spørgsmål klar, som du gerne vil stille til Mette Frederiksen, så send det endelig til sporg@dnmh.dk

Andre læser også

Black Week i Nordjylland

Sammen med virksomheder i dit område, sætter vi i denne uge fokus på alle de gode tilbud alle de lokale butikker tilbyder.

Bliv inspireret her på LigeHer.nu eller gå på jagt i ugeavisen.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu