Genrefoto: Peter Mørk
Livet her

Politiaktion: Fuld knald på knallerter

Tohjulede kunne køre dobbelt så hurtigt som tilladt

28. april 2021 kl. 09:34

Med gashåndtaget i bund viste farten 66 kilometer i timen, da politiet testede en knallert, som efter reglerne kun må køre op til 30 kilometer i timen.

Maskinen tilhørte en 15-årig dreng, og han blev sammen med to andre knallertkørere standset af politiet ved Arden Skole tirsdag morgen.

Nordjyllands Politi i Himmerland gennemførte en målrettet aktion ved skolen for at teste lovligheden af de tohjulede maskiner.

Tre unge mænd står nu til at skulle betale bøder. En 17-årig drengs knallert præsterede en topfart på 63 kilometer i timen, mens en anden 15-årig dreng drønede på en knallert, der kunne presses op på 52 kilometer i timen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu