Genrefoto
Livet her

Hjem er ubeboeligt efter brand

Lørdag over middag udbrød der brand i et hjem, som nu er ubeboeligt

15. januar 2022 kl. 14:36

ARDEN: En familie skal genhuses, efter der lørdag over middag udbrød brand i deres hjem på Storardenvej ved Arden.

Nordjyllands Beredskab blev alarmeret af forbipasserende kl. 12.35, og det var Station Arden og Terndrup, som forestod indsatsen.

- Da vi kom frem, brød ilden gennem et vindue og var på vej op til taget. Vi nåede at stoppe den og fik ilden slukket, fortæller indsatsleder Allan Frisk.

Et par værelser er imidlertid kraftigt brandpåvirket og hele huset er røg- og sodskadet.

- Familien skal genhuses, for hjemmet er ikke beboeligt det næste stykke tid, konstaterer indsatslederen.

Han kan ikke oplyse årsagen til brandens opståen, men fortæller, at den er centreret omkring to værelser, hvori en vaskemaskine og tørretumbler stod i det ene rum.

Annonceret indhold

Nyeste