Arkivfoto
Livet her

Chipspose i brand sendte gravid kvinde på sygehuset

Røgalarm viste endnu engang at være god investering

03. december 2021 kl. 07:32

HOBRO: En gravid kvinde, der venter tvillinger, måtte fredag morgen køres til tjek på sygehuset for røgforgiftning efter et uheld, der gav røg i køkkenet i et hus i Viborggyde i Hobro.

Det oplyser indsatsleder Palle Olsen fra Nordjyllands Beredskab.

Kl. 06.20 sendte en alarm brandfolk fra beredskabets station i Hobro ud til adressen, hvor det viste sig, at en pose chips var væltet ned på en varm kogeplade, og det udviklede så meget røg, at en røgalarm blev aktiveret og vækkede den gravide kvinde.

Hun havde selv fået slukket ilden, da beredskabet nåede frem, så de hjalp kun med at få luftet ud.

- Endnu engang viser det sig, at en røgalarm er en god investering, fastslår indsatslederen.

Se også
Det var ikke en TikTok-video - det var naboens røgalarm

Nyeste