Arkivfoto
Livet her

Bil ramte væltet træ på vejen - fører kvæstet

Trafikulykke i Himmerland fredag morgen

14. januar 2022 kl. 08:23

SKELUND: En ung mand er i ambulance bragt til sygehus efter en trafikulykke på Alsvej nær Skelund øst for Hadsund tidlig fredag morgen.

Manden kom kørende i bil, da han ramte et træ, som var væltet ud på vejen. Bilen endte ude på en mark, og her blev han fundet af en anden person omkring kl. 06.40. På det tidspunkt var den unge bilist bevidstløs.

Han blev hentet af en ambulance, og på vej mod sygehuset vågnede han, oplyser politiet.

- Sygehuset har oplyst til os, at den unge mand ikke er i umiddelbar livsfare, men stadig er til undersøgelse, sagde vagtchef Thomas Ottesen fra Nordjyllands Politi fredag morgen

Træet var formentlig væltet ud på Alsvej på grund af nattens kraftige stormvejr. Beredskabet fik fjernet træet, så trafikken igen kunne passere uhindret.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu