Mad og drikke

Skoletræt: Her drikker du vin i stedet for at læse bøger

09. april 2022 kl. 12:00

Der findes mange forskellige skoletilbud, hvor nogle er mere interessante end andre. Ét af de mere spændende tilbud må være en vinskole.

For godt et års tid siden fik Frank Rejmert Sørensen fra Vin & Vin i Hobro idéen til at lancere en vinskole i Hobro. En hyggelig og lærerig skole, hvor man kunne blive klogere på vinens enorme og forunderlige verden, herunder få indblik i de forskellige druer og produktionsteknikker og lære at smage forskel på både de forskellige druetyper og vinene fra de forskellige lande med fokus på Italien, Frankrig, Spanien og de oversøiske.

Vin & Vins vinkonsulent Enrico Quaranta har stået for undervisningen, der har bestået af fem lektioner af 2-3 timer per gang.

- På grund af en lille pause med coronarestriktioner har forløbet været lidt længere end forventet, men vi har lige afsluttet sidste lektion, og det har været en stor succes, fortæller Frank Rejmert Sørensen fra Vin & Vin i Hobro.

Der var 12 tilmeldte til vinskolen, og efter sidste lektion skulle alle igennem en afsluttende blindsmagningsprøve for at vise, hvad de havde lært. Nemlig at de kunne skelne både druetyper og vinlande fra hinanden.

- Alle 12 bestod prøven, og fik tildelt et flot diplom. Men det vigtigste var selvfølgelig alt det, de havde lært om vin, og som gør nydelsen ved at drikke god vin endnu større, siger Frank Rejmert Sørensen.

Vin & Vin i Hobro starter nye vinskoler til efteråret. Både et nyt grundforløb som det, der lige har været afholdt og et helt nyt forløb med udbygning, beregnet for dem, der har været igennem første forløb og ”vil læse videre”.

- At gå på vinskolen koster 1.395 kroner for et forløb af fem lektioner, men her får man til gengæld også et sæt vinglas, som kan bruges både i undervisningen og derhjemme. Glassene har en værdi af 800 kroner, og så får man jo også nogle dejlige dråber i glasset i løbet af lektionerne, fortæller Frank Rejmert Sørensen.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu