Danmarks måske smukkeste udsigt hjælper ikke meget, når der er om aftenen er kulsort uden for vinduerne. Derfor er Restaurant Bramslev Bakker også¨henvist til at tænke i andre baner i vinterhalvåret.  Privatfoto
Mad og drikke

Restaurant i bakkerne er langt fra gået i vinterhi

Restaurant Bramslev Bakker går vinteren i møde med et væld af arrangementer, nye tiltag og nye madtilbud

03. november 2021 kl. 11:24

Efter en travl sommer med fuldt hus hver dag og et væld af daglige take away-bestillinger, skulle man tro at restauranten på toppen af Bramslev Bakker, ville vælge at drosle lidt ned og gå i vinterhi. Men, nej. Tværtimod, fristes man til at sige.

Bramslevkassen, husets måltidskasse, fortsætter, nu med fem nye retter, som man sjældent selv har tid til at lave.

- Der skal tænkes i andre baner, når man har en restaurant, der ligger lidt uden for lands lov og ret, forklarer Kirsten Kusk, indehaver af restauranten.

Selvom hun slår hårdt på at have en restaurant med Danmarks nok smukkeste udsigt, så hjælper det ikke meget, når der er om aftenen er kulsort uden for vinduerne.

- Man kan ikke se en disse, efter solen er gået ned. Så det eneste, vi faktisk har droslet ned på, er åbningstiderne. Men kun lidt. Vi har stadig åbent alle dage, dog kun til middag; mandag, tirsdag og onsdag. De resterende dage har vi også aftenåbent, fortæller Kirsten Kusk.

Mange nye retter er kommet på menukortet i Bramslev her ved udsigten til de mørke vintermåneder.  Privatfoto

Vinteren, som Restaurant Bramslev Bakker går i møde, tæller bl.a. en ny menu, en Månedens Ret, der er gældende alle dage, stegt flæsk ad libitum hver torsdag og så selvfølgelig et hav af arrangementer i huset.

- Vi er lige kommet på den anden side af vores årlige Halloween-aften og Vildt Aften, det var en stor succes. Og grundet succes og efterspørgsel vil vi gentage Vildt Aften sidste lørdag i januar, dog i en lidt anden form.

- Nu ser vi frem mod Mortens Aften og en masse julefrokoster i huset, samt julefrokoster, juleaftensmenu og nytårsmenu ud af huset.

- Der er stadig åben for bestillinger til hele molevitten, så tøv ikke med at give os et kald, siger en optimistisk Kirsten Kusk, der ser frem mod en vinter med gang i den.

Andre læser også

Black Week i Nordjylland

Sammen med virksomheder i dit område, sætter vi i denne uge fokus på alle de gode tilbud alle de lokale butikker tilbyder.

Bliv inspireret her på LigeHer.nu eller gå på jagt i ugeavisen.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu