Ny gårdcafe åbner i Hobro
HOBRO: Lige om lidt åbner Landstedet, en ny gårdcafe på Tobberupvej 8 i udkanten af Hobro.
Cafeen serverer kaffe, te, kage og smørrebrød på tirsdage og torsdage fra klokken 12 til 16.
Landstedet drives af borgere, der er tilknyttet Øster Holmgaard.
I samarbejde med Claus Holm har Øster Holmgaard udviklet et spændende menukort med fokus på økologi og lokalt producerede varer.
Nu er de klar til at byde alle inden for i cafeen og holder reception 4. maj kl 12-16. Derefter er der åbent hver tirsdag og tirsdag klokken 12-16.
Øster Holmgaard har også et keramikværksted, et tømmerværksted og dyrehold i form af søde alpakaer og får.
- Landstedet drives af borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, så vi lægger vægt på, at Øster Holmgaard er et sted, hvor der er plads til alle, fremhæver Mariagerfjord Kommune.
