Livet her

Til lykke til kronprinsen med Musik på Havnen

28. maj 2018 kl. 11:11

ØSTER HURUP: Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag blev også markeret ved Musik på Havnen i Øster Hurup.

I forbindelse med lørdagens morgenkaffe på kajkanten blev der sendt en fødselsdagssang tværs over Kattegat mod hovedstaden.

Det var sjette gang, Musik på Havnen blev gennemført, og vejret spillede med igen, så der både fredag og lørdag var mange mennesker bænket ved de lange borde, hvor der blev konsumeret hundredvis af liter fadøl og sat store mængder pølser, brød og burgere til livs.

Mod nord på havnen var opstillet to store scener, der var koblet til professionelt lyd og lysudstyr.

Fredagen bød på fem orkesterindslag og lørdagen på 11, og der var noget for enhver smag via dansktoprytmer, rock og det mere jazzede. De fleste af amatørorkestrene har været med tidligere, men der er hvert år blevet plads til nye.

Der var på kajen skabt siddepladser til ca. 700 mennesker, men i perioder måtte mange tage til takke med en ståplads. Folk kom og gik i en jævn strøm, og langt de fleste gæster på havnen fandt klogeligt en parkeringsplads i byen.

Annonceret indhold

Nyeste