Finn Sørensen og Thomas Jensen ved skiltet, der viser at alle seks rækkehuse er solgt.
Livet her

Tiden var ikke med Finn - men nu har han solgt ud på rekordtid

17. november 2022 kl. 11:00

Tilbage i 2020 købte aut. kloakmester og murermester Finn Sørensen nogle grunde på Asserdalen i udkanten af Mariager. Her ville han opføre seks lækre, moderne rækkehuse i størrelsen 105 til 135 kvadratmeter med henblik på salg.

Det er nu et par turbulente år siden – først med corona, nu med inflation, energikrise, stigende renter og andre udfordringer. Alligevel er projektet gennemført helt efter planen, og med den betydelige bonus, at alle seks rækkehuse allerede er solgt. Nøglerne til det sidste hus blev overdraget 1. november.

- Jeg indrømmer da gerne, at jeg på grund af de mange udefrakommende udfordringer har haft lidt betænkeligheder undervejs. Men samtlige seks huse er solgt, inden de stod helt færdige, så jeg kan bestemt kun være meget tilfreds, fortæller Finn Sørensen.

"Jeg er meget glad for husene, og jeg fornemmer også, at de seks købere allerede har fået skabt et superhyggeligt miljø og har det rart sammen. De har også fået anlagt nogle flotte haver, så det hele er blevet rigtigt indbydende", lyder det fra Finn Sørensen.

- Jeg er meget glad for husene, og jeg fornemmer også, at de seks købere allerede har fået skabt et superhyggeligt miljø og har det rart sammen. De har også fået anlagt nogle flotte haver, så det hele er blevet rigtig indbydende.

Salget af de seks rækkehuse er sket gennem ejendomsmægler EDC Søren Jensen i Hobro.

- Husene rammer lige nøjagtigt tidens trend, hvor mange købere er er på udkig efter noget nyt, moderne og overskueligt, hvor der ikke er en masse vedligehold. Det må man sige, at de får med sådan et lækkert rækkehus, hvor Finn Sørensen ikke er gået på kompromis med kvaliteten og de lækre detaljer, fortæller Thomas Jensen, partner og ejendomsmægler hos EDC Søren Jensen.

Finn Sørensen vil ikke udelukke, at han snart påbegynder andre lignende byggerier.

- Det har været en god og spændende proces, og når jeg så samtidig har kunnet melde udsolgt så hurtigt, så giver det bestemt mod på mere.

- Så hvis jeg finder den rigtige lokation til et nyt byggeprojekt, så er jeg absolut positiv. Det kunne være her i Mariager igen, men Hobro eller Arden er også en mulighed, slutter han.

Annonceret indhold

Nyeste