Mandag formiddag landede en stor fugl på tagrygningen af et hus ved gadekæret Flouen i Als. I første omgang troede man, det var en stork, der var på vej til at slå sig ned i det lille samfund.Foto: Ejlif Rasmussen
Livet her

Stork i Als var ”bare” en hejre

Håb om storkeidyl på østkysten blev hurtigt slukket igen

11. maj 2021 kl. 10:43

Landsbyen Als fik mandag formiddag besøg af en sjælden gæst.

I første omgang troede man, det var en stork, men de fleste, der så den store fugl, skiftede mening til, det ”bare” var en fiskehejre.

Fuglen landede på en tagrygning tæt ved gadekæret Flouen, hvor den opholdt sig fem-ti minutter, hvorefter den fortsatte i retning mod nordvest.

På afstand lignede det en stork, men da den fløj igen, kunne man se, det var en hejre. Foto: Ejlif Rasmussen

Stork og hejre er langt ude i familie med hinanden.

På afstand er det nemmest at kende forskel på storke og fiskehejrer, når de flyver. Ifølge Wikipedia flyver hejren med halsen tilbagetrukket, mens stork flyver med udstrakt hals.

Størrelsesmæssigt er de lig hinanden. En stork kan have et vingefang op til 165 cm og en hejre op til 185 cm.

Der er stor interesse for at få storkebesøg i landsbyerne, og gerne par, der kan forøge bestanden.

Blandt andet i Veddum er der opsat en storkerede, men det er ikke blevet til besøg

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu