Kimbrerkomiteen på båden. <i>Privatfoto</i>
Livet her

Skør idé giver havneliv midt i Himmerland

Flagskibet "Dannebrog" giver byfest noget, den aldrig har haft før

09. september 2022 kl. 11:44

AARS: Man kan sige meget pænt om Aars. Men gang i havnen har der aldrig været. Ikke før nu.

Til dette års Kimbrerfest, der er i gang i disse dage, kan man besøge Aars flagskib, "Dannebrog", der har lagt til kaj ved Anlæggets runde bro, der pludselig er blevet en badebro.

Her kan man få serveret sandwich og en snaps og ellers nyde synet af det meget liv, der er i byparken. 

At Aars har fået sig et havnemiljø, kan man takke den sprælske Kimbrerkomité for. Her fører man indimellem umulige ideer ud i livet, og "Dannebrog" har man da også måttet helt til Orø i Sjællands Issefjord for at hente.

Satte rekord

Skibet var gratis, hvis man selv ville betale transporten tilbage til Himmerland, og det sørgede Claus Høgh Sørensen fra CHS Byggeservice venligt for at gøre, og firmaets folk stod også for en renovering af båden, så den kom i helt sødygtig stand.

Sidste år satte festen rekord med mere end 12.000 besøgende, formentlig som følge af, at folk havde ekstra behov for fest efter den værste corona-tid.

Overskuddet blev også det højeste i mange år med 502.000 kroner, og arrangørerne håber selvfølgelig på et godt resultat i år, selv om vejret ikke helt er med dem. 

Annonceret indhold

Nyeste