Livet her

Se billederne: Velbesøgt Hadsund var lyserød

15. oktober 2022 kl. 16:05

Selvom emnet er alvorligt, var der masser af smil, godt humør og glade mennesker på gaden, da Hadsund inviterede til Lyserød Lørdag, der samlede ind til brystkræftsagen.

10 procent af omsætningen i butikkerne gik til Kræftens Bekæmpelse – et beløb, der endnu ikke er gjort op, men der var godt gang i handlen, så det skal nok blive til en pæn skilling.

Kræftens Bekæmpelse havde en velbesøgt oplysningsstand, hvor der også blev serveret kaffe og kage, ligesom man kunne deltage i en fælles travetur.

Senere på dagen kunne man droppe ind hos Butik Frys, der sammen med Butik Birit og Thiele havde et veltilrettelagt modeshow klar. Meldingen herfra var så god, at de tre butikker allerede nu pønser på et endnu større modeshow i Hadsund, hvor andre relevante butikker også inviteres til at deltage.

Annonceret indhold

Nyeste