Der er store perspektiver i Rold Skov Golf Klub, siger Michael Lynderup Kjeldsen. Foto: Helge Søgaard
Livet her

Sådan vil ny golfmanager udvikle Rold Skov Golfklub

09. januar 2022 kl. 07:00
Der er store perspektiver i Rold Skov Golf Klub, siger Michael Lynderup Kjeldsen. Foto: Helge Søgaard
Idéerne er talrige som golfbolde. Foto: Helge Søgaard
Michael Lynderup Kjeldsen er ny golfmanager i Rold Skov Golfklub. Foto: Helge Søgaard
Michael Lynderup Kjeldsen er bidt af golf. Foto: Helge Søgaard

Kunne du tænke dig en golfklub, hvor medlemmerne i særlig grad føler sig som en del af en helhed, og hvor nye venskaber, fællesskaber og klubfølelses er i højsæde? Nye kommercielle partnerskaber eller en klub med et stigende medlemstal fordi det bare er attraktivt at være medlem?

- Det er bare nogle af de tanker, som jeg gør mig omkring mit nye job i Rold Skov Golfklub, siger den nytiltrådte golfmanager Michael Lynderup Kjeldsen på 36 år.

Oppe under hans smarte golfkasket er der næste flere gode ideer til klubbens udvikling, end der er golfbolde i kurven i ProShoppen i klubbens flotte lokaler.

Potentialet er klart

- Fordi en golfklub gerne må være stedet, hvor man samles. Også uden at man har en golfkølle i hånden, fordi vi bare har så meget at byde på i smukke rammer, supplerer han og forsætter:

- De seneste par år har golfklubberne haft den fordel, at vi har kunnet byde på udendørs oplevelser, men vi skal have understøttet alle de sociale og hyggelige samværsformer, der også er en del af livet og medlemskabet i en golfklub.

Også erhvervslivet har Michael Lynderup Kjeldsens fokus. Han ser eksempelvis mange samarbejdsmuligheder i lokalområdets restauranter under temaet golf og gourmet, men også partnerskaber med erhvervsvirksomheder og klubbens sponsorer er bolde, der skal gribes.

- Jeg ser mulige partnerskaber, hvor man anvender golfklubbens faciliteter til møder, kursusaktiviteter og lignende kombineret med muligheden for naturoplevelser, ilt til hjernen og en walk&talk på en af vores mange fine stier rundt i området.

Nye veje til flere medlemmer

- Det står også højt på ønskesedlen at hæve medlemstallet fra de nuværende ca. 1000 medlemmer. Derfor er jeg optaget af storytelling og det at skabe gode følelser i forbindelse med markedsføring af Rold Skov Golfklub, fremhæver Michael Lynderup Kjeldsen, der blandt andet fører forhandlinger med Dansk Golf Union omkring fællesprojekter i forhold til henholdsvis Diabetesforeningen og Hjerteforeningen.

- Disse foreninger rummer mange tusinde medlemmer, der er potentielle medlemmer i en golfklub, fordi vi kan tilbyde frisk luft, motion på en nem og tilgængelig måde og masser af gode sociale oplevelser og livskvalitet. Så det handler derfor om at række ud til nye målgrupper, fastslår Michael Lynderup Kjeldsen.

Men også tiltag som velkomstpakker til de mange nuværende og kommende tilflyttere i Rebild kommune er med i overvejelserne. Et initiativ, der spiller fint sammen med klubbens nuværende koncept Golf eller Gratis, der giver mulighed for at prøve golfspillet.

Forudsætningerne i orden

Michael Lynderup Kjeldsen har forudsætningerne i orden for at skabe vækst og udvikling i Rold Skov Golf Klub. Med et tidligere job som manager hos blandt andet Lübker Golf Resort på Djursland og hotelchef på Hotel Slettestrand, så ved han hvad både golf, service og oplevelseserhverv betyder. Hertil kommer en passion for golfsporten, der blev grundlagt af forældrene.

- Mine forældre boede i Hobro, hvor jeg også selv er vokset op, og de tog mig med på golfbanen i Rold Skov fra jeg var ganske lille. Da jeg gik i skole, tog jeg næsten dagligt toget mellem Hobro og Skørping, efterfulgt af en spadseretur ud til golfbanen for at spille nogle huller, så jeg er bare rigtigt glad for at være tilbage i Rold Skov Golf Klub, siger Michael Lynderup Kjeldsen.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu