Årets tre bedste kvindelige krolfspillere i Rold: Lise Degn, Mette Tranum og Kirsten Larsen. Privatfoto
Livet her

Rold Røvernes bedste krolfspillere

Årets klubmestre kåret på krolfbanen i Rold

01. september 2020 kl. 14:50
Årets tre bedste kvindelige krolfspillere i Rold: Lise Degn, Mette Tranum og Kirsten Larsen. Privatfoto
Hos herrerne blev Kaj Degn en sikker klubmester med Arne Nielsen og Villy Nielsen som de hårdeste konkurrenter. Privatfoto

Rold Røvernes Krolf-afdeling i Rold har kåret årets klubmestre.

Det skete på en 12 huller lang krolfbane på Rold Røvernes Rumleplads.

Efter 3 x12 huller var Lise Degn en suveræn vinder af guldmedaljen hos kvinderne, og hun vandt desuden retten til af få sit navnetræk på guldkøllen for dagens bedste scoring.

Mette Tranum vandt sølv- og Kirsten Larsen bronzemedalje.

Hos herrerne blev Kaj Degn sikker guldmedaljevinder, Arne Nielsen tog sig af sølvet, mens Villy Nielsen sikrede sig bronzen efter omspil med Børge Sørensen.

Efter udfoldelserne på krolfbanen var der socialt samvær med smørrebrød, øl eller vand.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu