Donation fra aflevering af pant giver glæde på Julemærkehjemmet i Hobro. Privatfoto
Livet her

Pant fra tomme flasker og dåser med til at gøre livet bedre på Julemærkehjemmet

09. maj 2022 kl. 10:00

Et tryk på pantknappen i Bilka Skalborg kan gøre en stor forskel i et barns liv. For når du donerer panten fra

tomme dåser og sodavand, går beløbet til Julemærkehjemmet Hobro.

Siden foråret 2020 har kunderne i Bilka Skalborg kunne donere deres pant til Julemærkehjemmet Hobro.

Det er nu fjerde gang, at beløbet bliver gjort op – og igen har Bilka fordoblet beløbet, så der samlet doneres 13.572 kroner i denne omgang.

Forstander Lene Gamrath fra Julemærkehjemmet i Hobro fortæller, at pantdonationerne går til at indkøbe forskelligt udstyr, der kan bruges til både motion og leg. Og det er også planen, at den nye donation skal bruges til at købe nyt sportsudstyr.

- Vi har været så heldige, at vi tidligere har fået doneret en bane til padel tennis, og vi planlægger at bruge en del af donationen på at indkøbe nye bat og bolde. Vores elever er ellevilde med at spille padel tennis, hvor de både kan være aktive og sociale på samme tid, siger Lene Gamrath i en pressemeddelelse.

Hos Bilka Skalborg er de også rigtig glade for, at kunderne fortsat har lyst til at donere deres tomme flasker og dåser til Julemærkehjemmet.

Oprindeligt var det nemlig kunderne selv, der ved en afstemning valgte Julemærkehjemmet Hobro.

- Julemærkehjemmet Hobro gør et fantastisk arbejde for at hjælpe børn og unge, som har det svært. Personalet er så dygtige til at se, forstå og rumme børnene. Et ophold på et julemærkehjem er ikke et

quickfix, men derimod starten på nye vaner. Vi er meget stolte af, at vi kan være med til at gøre en forskel for de her børn og unges sundhed og trivsel, siger Maj Dalgaard, der er sektionschef i Bilka Skalborg.

På Julemærkehjemmet Hobro kan børn, der har selvværdsproblemer, komme på et 10 ugers ophold. Her bliver der arbejdet med børnenes selvværd og selvtillid.

Og motion og bevægelse er en rigtig vigtig del af opholdet, fortæller Julemærkehjemmet Hobros forstander.

- Hver dag bliver der dyrket motion eller aktiv leg, hvilket er en stor del af fællesskabet. Det er med til at give børnene personlige sejre og succesoplevelser, der er med til at styrke deres selvværd, men også et

fællesskab sammen med de andre børn. Det handler om at skabe sjove måder at bevæge sig og være sammen på. Det er fantastisk, at der er så mange, der tænker på os. Det bliver jeg varm om hjertet af at tænke på, siger Lene Gamrath.

Den næste runde vil blive opgjort i oktober 2022.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu