Graver Allan Møller demonstrerer den nye installation ved Skelund Krike, hvor man nu kan oplade sin elbil.
Livet her

Nu kan du gå i kirke og få strøm på bilen

Ladestander på plads ved Skelund Kirke, og flere er på vej andre steder i provstiet

19. oktober 2022 kl. 12:01

Så er den første folkekirkelige ladestander i Hadsund Provsti på plads og klar til at sætte liv i elbilens batterier.

Stikket er sat op på parkeringspladsen ved Skelund Kirke.

 Installationen i Skelund er et pilotprojekt, hvor provstiet samler erfaringer resten at 2022. Skelund-laderen er bare begyndelsen. Hadsund provsti har nemlig aftalt med menighedsrådene at opsætte ladere ved alle kirker i løbet af de næste par år.

- I løbet af næste år vil der blive installeret lader ved yderligere syv kirker, og resten vil forhåbentlig følge i 2024, fortæller Jan Thøgersen, formand for menighedsrådet i Skelund.

Hadsund Provsti har 14 kirker.

Ladestanderen er for alle og altså ikke kun kirkegængere.

- Og for øvrigt kan man også lade sin elcykel, bemærker Jan Thøgersen.

Annonceret indhold

Nyeste