Spirit Of Smokie optræder med entusiasme, friskhed, totalt engagement med åbenlys kærlighed til musikken, der blev skabt af Smokie, lyder anbefalingen fra musikarrangøren Rytmus i Mariager.
Livet her

Lokale rock-darlings og Spirit of Smokie hos Rytmus

Rytmus i Mariager næsten klar med forårsprogrammet for 2022

03. december 2021 kl. 14:08

Noget rigtig dansk, noget engelsk nostalgi rock og noget, som er helt forrygende lokalt globalt dansk/brasiliansk!

Sådan præsenteres de musikalske godbidder, som Rytmus i Mariager har på programmet i foråret 2022. En fjerde koncert er på vej, men ikke helt på plads endnu, fortæller Rytmus i en pressemeddelelse.

De lægger ud 28. januar med Mariagers egne lokale rockdarlings ”The Courettes”, som består af musikerparret Flavia og Martin Couri. De bor i Mariager og har deres helt særlige autentiske 60'er-inspirerede lyd.

Musikerparret Flavia og Martin Couri bor i Mariager og har deres helt særlige autentiske 60'er-inspirerede lyd.

Den 11. februar kommer Dodo & The Dodo’s, som har et sammenhold, der har varet næsten 40 år. De spiller selvfølgelig alle deres mest elskede numre som “Giv mig hvad du har “, “Vågner i Natten”, “Sømand af Verden” og “Pigen med det røde hår”, men også numre de ellers aldrig spiller på de store scener.

Den 18. marts kommer Spirit Of Smokie, som gennem de senest år har sat et solidt aftryk hos det voksende danske Publikum. Dean Alan Barton, søn af den afdøde forsanger i Smokie, Alan Barton, løfter arven efter sin far, når bandet besøger Danmark i akustisk version.

Spirit Of Smokie optræder med entusiasme, friskhed, totalt engagement med åbenlys kærlighed til musikken, der blev skabt af topbandet Smokie.

Deres hits inkluderer numre som "If You Think You Know How to Love Me", "Don't Play Your Rock 'n' Roll to Me'" "Living Next Door to Alice", "Mexican Girl", "It's Your Life" og "Oh Carol".

Rytmus' samarbejde med Himmerlandsbilletten ophører, og man har indledt billetsamarbejde place2book, så fremover skal man købe sine billetter til Rytmus koncerterne der.

Undtaget er dog Dodo koncerten, som stadig sælges på Himmerlandsbilletten. Koncerterne spilles i Den Gamle Biograf i Mariager.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu