Huset ligger med udsigt over Limfjorden.
Livet her

Løgstør-ejendom med fjordudsigt får nye ejere

Præmieret udsigtsejendom har været advokatkontor i 10 år - nu bliver den administrationsbygning

10. januar 2023 kl. 08:01

LØGSTØR: For 10 år siden fik advokat Mogens Kjær, Løgstør, en pris for godt & smukt byggeri. Det skete efter en omfattende renovering af digteren og forfatteren Johan Skjoldborgs tidligere hjem i Limfjordsbyen. 

Advokaten havde knap tre år forinden købt det smukke gamle hus, som ligger højt hævet på "Fattighusbakken" med frit udsyn over Limfjorden. 

Nu får huset, der gennem 10 år har været advokatkontor, nye ejere.

Johan Skjoldborg levede fra 1861-1936.

Solgt

Mogens Kjær har nemlig solgt huset til familien Severinsen, som driver opholdssteder.

Huset skal i fremtiden være administrationsbygning.

Sådan så huset ud, da Mogens Kjær overtog det.

Købt nyt

Samtidig med salget af digterens tidligere hjem har Mogens Kjær købt Rådhusgade 23 i byen, hvor han rykker advokatkontoret til 1. marts - og samtidig benytter han lejligheden til at drosle lidt ned.

Sådan så det ud for 10 år siden, da advokat Mogens Kjær (th.) modtog prisen for godt og smukt byggeri af Ib Johansen fra priskomiteen. Den omfattende restaureringen vakte begejstring i Komitéen for Godt og Smukt Byggeri i Løgstør, som præmierede huset. Efter komitéen troppede op og overrakte bronzepladen har den siden været monteret på huset som et kvalitetsstempel.

Mogens Kjær er fyldt 60 år og han vil nu have mere tid til familien. 

Johan Skjoldborg hus i Løgstør fik for 10 år siden præmie for smuk restaurering. Huset ligger på bakken i Løgstør med udsigt over havnen.

Det betyder, at advokatkontoret får firedages-uge og samtidig går fra seks til tre en halv ansatte.

De nye ejere er familien Severinsen, der i 2002 etablerede Væksthuset som et socialpædagogisk opholdssted. I dag rummer aktiviteterne en bred vifte af opholdssteder, en skærmet afdeling og beskæftigelsesafdeling for børn, unge og voksne i udsatte positioner.

Ni administrative medarbejdere får til huse her.

I alt er der knap 60 ansatte.

Annonceret indhold

Nyeste